Mød nye mennesker fra hele verden i den virkelige verden

zs22

Nogle gange kan man tro at vi lever i særdeles mærkelige tider. Det har andre generationer muligvis også oplevet sådan, men vores verden er i hvert fald fyldt med paradokser.

For eksempel: De fleste af os bruger mange timer hver dag på sociale netværk. Her kan du mødes med mennesker fra hele verden. At have flere hundrede online venner er ingen sjældenhed for en almindelig privatperson. Udadvendte personligheder kan have mange flere. Kendisser kan have online ”venner” i hobetal, op i de 6-cifrede områder. 

Alligevel, når det kommer til stykket, er det sociale liv i den virkelige verden blot en skygge af hvad det har været. 

Vi har ikke længere tid og overskud

Den virtuelle verden tager en stor del af den fritid vi har. Uden at det har været en bevidst hændelse, har vi mere og mere accepteret de begrænsninger og vilkår der følger med en smartphone. Og det har naturligvis konsekvenser. 

Når vi ser hinanden igennem en 6” skærm, så er det kun et meget begrænset billede vi får af hinanden. 

Det er svært at læse lange sætninger på en lille skærm. Derfor har vi vant os til at fatte os ultrakort. Det betyder samtidigt at en voksende del af vores kommunikation er blevet mere og mere kortfattet og overfladisk. 

Og det smitter helt sikkert også af på kommunikationen i det virkelige liv. 

Hverdagen er travlere end nogensinde

Hvis vi regner lidt på sagen ser det for de fleste nogenlunde sådan her ud: 8 af døgnets timer arbejder vi. Dertil 1-2 timer går til at komme på arbejde og hjem igen. Statistisk set tilbringer vi ca. 6½ timer online hver dag. Dvs. foran en computer, tablet eller smartphone. 

Hvor mange timer er der så tilbage til at pleje et socialt liv i den virkelige verden? At mødes med venner, ansigt til ansigt? At dyrke fælles interesser og have de sjovt med hinanden?

Husk at vi også skal sove i ca. 8 timer.

Hvor møder du nye mennesker?

Det har længe været et faktum, at danskerne møder hinanden først og fremmest på arbejdspladsen. Det lyder helt uskyldig. Men i virkeligheden skjuler der sig et alvorligt problem: På arbejdspladsen møder vi typisk de samme mennesker igen. Det betyder at vi kun i meget begrænset omfang overhovedet kommer i kontakt med nye mennesker, udenfor vores vante omgangskreds. Og denne omgangskreds er ofte ret lille.

I virkeligheden betyder det, at på trods af de mange sociale netværk, så har vi et forarmet socialt liv i den virkelige verden.

asiatis

Del dit liv med andre, og kom gratis rundt i verden 

Heldigvis er det ret nemt at ændre det. Det kræver bare lidt gå-på mod. Gammelkendte metoder som aftenskole kurser, højskoler og foreningsliv fungerer selvfølgelig stadig. Der kan du nemt møde ligesindede og finde ægte offline venner. 

Men der er også andre spændende muligheder. 

Har du nogensinde hørt om couchsurfing? Couchsurfing.com er en social platform hvor mennesker fra hele verden kan dele deres bolig med hinanden. Man surfer hinandens sofaer. Hvis du vil fx rejse til Paris for en weekend, så kan du finde gratis overnatning på platformen. Du finder bare nogle couchsurfere der bor i Paris og så sender du en anmodning. 

Til gengæld forventes der at du også stiller en sofa eller en seng til rådighed for andre. 

Det er en fantastisk måde at komme billigt rundt i verden og møde mange interessante og nye mennesker. Og det er endda gratis at være med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *